#UDiSPROGET

#UDISPROGET er et 40-ugers sprog- og musisk undervisningskompendium, som alle voksne i institutionen bruger til at stimulere, forberede og forbedre børnenes sprogforståelse med henblik på at lære, forstå og læse dansk, fortælle historier udfra illustrationer, bl.a meget andet. De sproglige iagttagelser vi får ved brug af #UDiSPROGET giver os mulighed for at samarbejde og formidle børnenes sproglige udfordringer til forældre, hvilket har haft en særdeles positiv virkning i forældresamarbejdet. Vi har haft mange gode, sjove og givtige oplevelser sammen med forældre ang. sprogets mange udfordringer og hvilke tiltag forældrene kan benytte sig af hjemme.

Eksempel på dialogisk læsning og sang: Se www.youtube.com, #UDiSPROGET.

“Trin for trin” – skoleforberedende undervisning for de kommende skolebørn. I dette tidsrum læser vi historie for de små, hvor vi praktiserer “Dialogisk Læsning” – ligeledes en gang om ugen.

“Leg- og bevægelse” er et emne, som både personale og børn er bekendt med, og da flere pædagoger er uddannet i Leg & Bevægelse opdateres det øvrige personale på personalemøder, så de kan bruge øvelserne dagligt med børnene.

Vi har it-muligheder via iPads og “storskærm”, men vi elsker også de gamle “motoriske værdier” såsom perler og klip, etc.

Om vinteren har vi “team-building” for de store drenge, der lærer og oplever ved at skabe fælles erfaringer/oplevelser og resultater i nærmiljøet.

Vi leger lege og spiller bold med børnene inspireret af Bevægelsesteam København med udgangspunkt i Legeteori og Børns motoriske udvikling.

Aktive børn lærer mere. Det ved vi fra forskningen. Ved at være fysisk aktiv forbedres indlæringsevnen og samtidig øges koncentrationen.
Bevægelse, koordination, balancetræning: alt sammen vigtige elementer i børns udvikling. Jo tidligere et barn udfordres grovmotorisk, jo hurtigere vil barnet være i stand til at udvikle sin finmotorik til f.eks. at kunne gribe blyanten og forme bogstaver.
Når børn balancerer, kører rutsjebane, hopper, kravler, snurrer og løber, bearbejder de alle de nye indtryk, som øjne, ører og andre sanser tager ind. Det giver nysgerrige børn. Børn, som udvikles og som gerne vil lære mere.

Kig med på YouTube

EN TOmat gik en tur” – #UDiSPROGET

TRYK PÅ LINKET HERUNDER og du bli’r viderestillet til videoen på youtube!

http://www.youtube.com/watch?v=6oQI2PICE64

Tryk på linket herunder og download en pdf med noder, becifringer og illustrationer.

EN TOmat gik en tur

– fra sprog/musik kompendium: #UDiSPROGET, v. René A. Jensen. 40 sange til sprogarbejde og fællessang.

Tekster: Halfdan Rasmussen. Musik: René Arvid Jensen, illustrationer: Henrik K. Jensen.

(Vrøvle- og talsang. Dialogisk læsning og sang)

Hør, nu tuder blæsten

#UDiSPROGET

Tekst: Halfdan Rasmussen. Musik: René Arvid Jensen, illustration: Henrik K. Jensen.